Snorken og søvnapnø

af Christian Hamilton Heidemann

opdateret 31. marts 2018

Snorken kan, afhængig af lydniveau, udgøre et problem for dig og din eventuelle partner. Snorken kan dog også kompliceres af egentlige vejrtrækningspauser under søvnen, også kaldet søvnapnø. Under disse pauser kan iltmætningen i blodet falde uhensigtsmæssigt hvilket forhindrer din krop i at nå den vigtige dybe søvn hvor kroppen restituerer. Dette vil ofte på kort sigt resultere i dagtræthed og koncentrationsbesvær. Søvnapnø kan dog også på lang sigt, ligesom en række kroniske tilstande,  medføre andre alvorlige problemer. Undersøgelser har vist at søvnapnøe er korreleret til bl.a. overvægt, forhøjet blodtryk og hjerte-kar-sygdomme.

Snorkelyden opstår pga. nedsat luftpassage ved indåndingen gennem næsen og svælget. Dette skaber modstand hvorved der dannes lyd. Ved undersøgelsen vurderes således hele svælgets anatomi og fysiologi.

Som årsag findes bl.a. skæv næseskillevæg, obstruerende næsemuslinger, næsepolypper, svælgpolypper, store mandler, cyster i svælget. Se evt under almindelige operationer.

Ved børn der har søvnapnøe prioiterer vi hurtig operation på mandler og svælgpolypper. Diagnosen søvnapnøe hos børn stilles oftest af forældrene. Læg mærke til om der er ophold i vejrtrækningen i mere end 10 sekunder.

Voksne udredes bedst med en undersøgelse fulgt op af en hjemmemåling kaldet en somnografi. Vi benytter et apparat af mærket “NOX” der måler iltmætningen i blodet, luftskiftet i næsen, brystkassens bevægelser og lejringen.

Til registrering af hvor påvirket kroppen er af søvnapnøe benytter vi Epworth-Søvnighedsscore. Testen er god til at vise en evt behandlingseffekt. Test dig selv ved at trykke på linket.