Polypper hos voksne

Billede af forfatter: Niels-Erik Harbo Schollert

af Niels-Erik Harbo Schollert

opdateret 18. marts 2018

Polypper i næsen giver for det meste oplevelsen af stoppet næse. Nedsat smags- og lugtesans forekommer også. For det meste er det nemt at stille diagnosen. I den forbindelse er det ofte nødvendigt at bliver undersøgt med et fiberskop, som er en lille kikkertundersøgelse af næsen.

Til tider er det nødvendigt med med biopsi og fjernelse af enkelte polypper. Mest hyppigt er der tale om godartede polypper, der ofte lader sig behandle medicinsk. Men sjældent forekommer en form for ensidige næsepolypper som viser sig at være ”Invert Papillom” og skal opereres.

Polypper opstår ofte pga allergi for kendt eller ukendt agens. Derfor kan en allergitest (se allergitest) være relevant. Dersom et kendt agens kan elimineres, kan det hjælpe på polyppernes udbredelse. I de senere år har man fået mistanke til svampespore som agens og i så fald kan det ikke elimineres.

Behandling
Primært handler det om at holde næsen ren, hvilket næsepolypperne besværliggør. Til rengøringen af næsen anbefales “vask af næsen med saltvandsopløsning”. Opskriften findes under vejledninger. Til at skylle næsen med anbefales en næseskyller fx. “Sinus Rinse”. Findes i klinikken eller i webshoppen.