Fasteregler ved narkose (Voksen > 12 år)

Læs venligst dette grundigt igennem.

Denne information afløser ikke den ved forundersøgelsen udleverede materiale, men skal læses som et supplement.

Faste defineres betyder: “afholdenhed fra (visse slags) mad og evt. drikke af sundhedsmæssige grunde”. Faste benyttes forud for fuld narkose.
Når fuld narkose indledes afslappes svælgmusklerne der beskytter mod overløb fra spiserør. Samtidigt forsvinder beskyttelsen mod aspiration (aspiration = Indånding eller optagelse af væske eller faste stoffer i lungerne). Aspiration undgås ved af følge fastereglerne.

I tidsrummet fra 6 timer før og indtil “bedøvelsen” indledes, må der intet fast føde indtages. Nedenfor præciseres fastereglerne.

Indtil 2 timer før må man drikke 1 glas tynd, vandig væske fx saftevand eller æblejuice. Der må ikke indtages mælkeprodukter eller juice med frugtkød, da disse produkter opholder sig uhensigtsmæssigt lang tid i mavesækken.

Der må ikke tygges tyggegummi.  For rygere, skal rygning undlades fra 1 døgn før operationen og indtil 1 uge efter operationen.

Smertebehandling
1 time før anæstesi og operation indledes tages følgende tabletter
2 stk Panodil/Pamol 500mg i kombination med
2 stk Ibuprofen/Ibumetin 200mg.
For at dette kan lade sig gøre, må fastereglerne brydes, hvor et lille glas vand må benyttes til at skylle tabletterne ned med. Dette mindsker behovet for smertestillende behandling under operationen, og kan give en lettere narkose.

Efter operationen er der behov for smertebehandling i 7-10 dage. En tilstrækkelig smertebehandling giver en bedre oplevelse efter operationen. Samtidig kan risikoen for blødning fra operationssåret mindskes, da blodtrykket og pulsen ved en tilstrækkelig smertebehandling ikke er for høj.

Sport
Ved at holde sig i ro i mindst 1 uge efter operationen, mindskes risikoen for at der kommer blødning fra operationssåret. Det er samme årsag som ved smertebehandlingen, at blodtryk og puls bør holdes så lavt som muligt.